Hvorvidt Finansministeriets regnestykke kan bruges til noget, og hvad det kan bruges til, er der stor uenighed om mellem Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det skriver DR Nyheder.
Torsdag fremlagde Finansministeriet en analyse af de omkostninger, som Danmark har ved indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande. Der var blandt andet udregninger af, hvor mange milliarder disse mennesker koster det danske samfund, og hvordan beskæftigelsesfrekvensen blandt dem ser ud.
Ifølge Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er det ikke værd at hæfte sig ved, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere kostede statskassen 36 milliarder i 2015.
- Vi kan ikke rigtigt bruge et tal med 36 milliarder til særligt meget. Når vi kigger på danskere, så belaster vi også budgetterne meget. Det gør vi, fordi vi går i daginstitutioner, i skoler og på uddannelser. Men det er også dér, hvor vi udfolder vores potentiale, siger hun til DR Nyheder.
I stedet bør fokus lægges på, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er steget mere end den blandt etniske danskere og vestlige indvandrere. Hun glæder sig over, at der er beskæftigelsesfremgang blandt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, og at det er det, der er brugbart.
DF: Vi bruger tallene
Anderledes ser det ud, hvis man spørger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Han påpeger, at tallene sagtens kan og skal bruges.
- Det er meget store tal. Nu har vi de officielle tal, så har vi det på plads og anvender dem i den offentlige debat, siger han til DR Nyheder.
Martin Henriksen anerkender, at 2015 var et år, hvor Danmark modtog rekordmange asylansøgere, og det har selvfølgelig sat sit præg på statskassens omkostninger.
Da tallene blev offentliggjort, kaldte finansminister også tallene for ”alarmerende”. Han mener, at indvandrere og deres efterkommere skal i arbejde, så de kan blive en gevinst for det danske samfund.