Søvndal skal fare med lempe, hvis han agter at puste liv i den punkterede Villy-effekt.
Sådan lyder advarslen fra den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, efter gårsdagens udmelding om, at SF vil skærpe den politiske profil med formanden i front.
Det skriver Politiken.
"Partiet har som sådan større frihed, end en minister har. Meta Fuglsang har som næstformand større frihed til at sige, hvad SF mener, end Villy Søvndal har," siger hun til Politiken.
Forrige weekend var netop Jelved og Søvndal på kollisionskurs, da Villy Søvndal udtrykte skepsis over for den kommende finanspagt efter EU's krisetopmøde.
På tv kritiserede Jelved Søvndals solo-udmelding. Og den kritik står hun ved.
"Man skal aftale det med statsministeren - som tommelfingerregel - og varsko de ministre, som bliver berørt af det, man går ud og siger noget om. Man kan ikke have en kulturminister, som går rundt og siger, hvilken udenrigspolitik, man skal føre," nævner Jelved som eksempel over for Politiken.