Uroen blandt de socialdemokratiske rødder i Nordjylland tager til.
Sammen med røster fra Brønderslevkredsen og partiforeningen i Dronninglund melder en af de allermest prominente nordjyske, socialdemokratiske politikere sig på banen med skarp kritik. Det skriver DR Nodjylland.
Det er Aalborg-rådmanden Mai-Britt Iversen, som ligefrem synes, at det er fortjent, at Socialdemokraterne går tilbage i meningsmålingerne. Det fremgår af en opdatering på hendes egen facebookside.
- Igår var en glædens dag. Socialdemokraterne styrtdykkede i en meningsmåling. Og nej jeg har ikke skiftet parti. Jeg er socialdemokrat helt igennem. Men igår blev min tillid til de socialdemokratiske vælgere genoprettet. Vi vil ikke smykkelove og inhumanitet. Danmark er ikke et småligt land. Tak til vælgerne for at stå vagt ved " Det Danmark jeg kender", skriver Mai-Britt Iversen i sit opslag.
Hun mener, at politiken på flygtningeområdet er forfejlet med de signaler, som et flertal i folketinget, inklusiv socialdemokraterne, sender ud.
- Vil vi være med til, at verden skal se på Danmark på den måde? Og at snakke om smykker? spørger hun retorisk DR Nordjylland.
- Det er beskæmmende for det politiske niveau, at vi taler smykker, frikadeller og hamburgerryk, og ikke om sønderbombede byer, og folk der kommer herop, fordi de har mistet alt, hvad de har, siger hun.
Mai-Britt Iversen understreger dog, at hun har tænkt sig at kæmpe indefra - og ikke går med tanker om at melde sig ud af partiet.
Igår var en glædens dag. Socialdemokraterne styrtdykkede i en meningsmåling. Og nej jeg har ikke skiftet parti. Jeg er...
Opslået af Mai-Britt Iversen på 28. januar 2016