Jan Pytlick og håndboldkvinderne vil gerne have journalisterne helt tæt på.
"Vi vil ikke direkte kysse journalisterne, men vi vil gerne have dem tæt på. De må gerne hoste os lidt i hovedet, hvis de har lidt forkølelse. Det er ikke noget problem, siger Jan Pytlick til sporten.tv2.dk.
Udtalelsen kommer efter flere medier skrev, at den norske landsholdstræner er så bange for, at hans spillere skal blive syge, at journalisterne skulle holde bakterierne tilbage med masker.
Men det var faktisk ikke rigtigt, skriver tv2.sport.dk nu.
"Der er ingen nye regler i forhold til landsholdets omgang med pressen, og det kommer der heller ikke til EM," siger Kirsten Birkeland, der er pressemedarbejder i det norske håndboldforbund, til sporten.tv2.dk