Stofferne har hjulpet den bosnisk fødte skuespiller Vasilije Bojicic til succes i biograferne, hvor han har været med i publikumsfavoritter som ?I Kina spiser de hunde? og ?Pusher 2?.
I virkelighedens verden kostede stoffer onsdag den 35-årige københavner otte års fængsel og udvisning fra Danmark. Det skriver Ritzau.
Vasilije Bojicic blev sammen med fem andre mænd dømt af et nævningeting i Vestre Landsret for at have forsynet narkomiljøet i Esbjerg med heroin fra københavnsområdet.
Skuespilleren bliver smidt ud, selvom han har tre mindreårige børn i Danmark. I filmen ?I Kina spiser de hunde? spillede han rollen som onkel, mens han i ?Pusher 2? spillede narkohandleren Vanja.