Efter grufulde oplevelser under udsendelse til Afghanistan og andre af Danmarks krige oplever hjemvendte soldater med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) gang på gang at få nej til erstatning med den begrundelse, at deres symptomer først er dukket op længe efter hjemkomsten.
Det viser en gennemgang af 161 afslag siden 2015, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.
I 37 procent af afslagene står der, at der er gået for lang tid efter udsendelse, inden symptomerne eller selve den psykiske lidelse er dukket op, og at udsendelsen derfor ikke kan være årsagen.
Oplevelserne og de følgende psykiske symptomer har i de pågældende sager været tilstrækkeligt slemme til, at de speciallæger, der undersøger soldaterne efter hjemkomsten, er nået frem til, at der er tale om PTSD udløst af krigen.
"Vi finder det ikke dokumenteret, at din sygdom er opstået i tilknytning til og som følge af belastningerne under udsendelserne," skriver de.
Sådan lyder eksempelvis et afslag til en veteranen, der først havde fuldt udviklet PTSD mere end fire år efter, han kom hjem - og der var ikke tegn på symptomer indenfor de første seks måneder efter udsendelsen, står der i afslaget.
Læs også: Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok
Soldat dræbt af mine
Men hvor lang tid, skal der gå, før veteraner får at vide, at krig og PTSD ikke hænger sammen? Det viser blandt andet afslaget til Jeff Dragsbæk Jensen.
I august 2009 til februar 2010 var han udsendt til Afghanistan.
Foto: Privat
Særligt én oplevelse har sat sig på nethinden og afspilles igen og igen i flashbacks:
Jeff kører i en pansret mandsskabsvogn. Alt er roligt, og de forventer først kamp om eftermiddagen. Soldaterne går i en grøft lidt foran kampvognen. Forreste mand er træt af at få våde fødder og springer op på bredden. Minen går af. Sekundet efter bliver han slynget 10-20 meter op i luften og falder stærkt lemlæstet til jorden.
"Episoden, hvor han bliver slynget op i luften, går hele tiden igen."
Symptomer kom for sent
Det er seks år siden, at Jeff var med til at samle soldaterkammeraten op. Han døde i helikopteren. Syv andre mistede livet og flere blev såret under udsendelsen. Jeffs stemme bliver spinkel, og han holder armene beskyttende rundt om sig, mens han fortæller.
I dag har den 29 årige veteran det bedre, men flere år af ungdomslivet er ødelagt af PTSD. Da han havde det værst isolerede han sig på landet. Speciallægeerklæringen beskriver symptomer som »angst, undvigelsesadfærd, flashbacks, mareridt, vagtsomhed, koncentrationsbesvær, sammenfarenhed, irritabilitet, isolationstendens, tristhed og træthed.«
Både en psykolog og psykiater vurder, at PTSD skyldes krigen, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afviser erstatning.
"Vi har lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for, at du havde psykiske symptomer tidligere end efteråret 2011 - altså halvandet år efter du kom hjem, og at du ikke havde fuldt ud udviklet posttraumatisk belastningsreaktion 5 år efter ophør af udsættelserne," skriver Ankestyrelsen i begrundelsen.
Jeff er vred over afslaget.
- Det er sygt at tro, at der har været andre opleveler, der var mere traumatiske end turen til Afghanistan. Det føles som om, de har sagt nej, du fejler ikke noget. Det var som at få fingeren, siger han.
Retter sig efter forskning
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser til A4, at man retter sig efter forskningen. PTSD kan godkendes, hvis der kan dokumenteres symptomer inden for seks måneder og fuldt udviklet sygdom efter maksimalt tre-fire år.
Flere forskere forstår ikke tidsgrænsen, som bruges til at afvise veteraner.
Det gælder blandt andre Edna Foa, der er professor på University of Pennsylvania, samt professor Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet og har forsket i traumer gennem mere end 25 år.
- Det virker fuldkommen forrykt. Der er ikke belæg for at opretholde en seks måneders grænse for symptomer på PTSD, siger Ask Elklit til Ugebrevet A4.
Seks måneders-kravet er stik imod intentionen med veteranloven, mener veteranernes forening Soldaterlegatet.
Også advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming, der fører mange af erstatningssagerne, mener, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ser stort på intentionerne i Veteranloven.
- Man har fundet en måde at omgå særloven på. Det skriger til himlen, siger han.
På Christiansborg vil Socialdemokratiet se på, om Veteranloven bliver tolket forkert.
- Intentionerne har været, at PTSD kan indtræde senere. Hvis kriterierne ikke bliver fulgt, må vi have sagerne på bordet, siger Bjarne Laustsen (S), næstformand i Beskæftigelsesudvalget, til Ugebrevet A4.
/ritzau/