Påsken står for døren, og den er for mange forbundet med æg - både som pynt og som spiselige indslag til påskefrokosten.
Hos flere danske supermarkeder er der dog nogle æg, der er ved at ryge helt ud af butikkernes sortimenter. Det drejer sig om buræg, der er lagt af høner holdt i trådnetbure.
Fra sidste efterår var det slut med buræg i discount-kæden Lidl. Og i begyndelsen af marts meldte Danmarks største butikskæde Coop ud, at man i løbet af de næste fem år udfaser buræg i alle koncernens butikker.
Men det bidrager ikke til at fremme dyrevelfærden, mener professor i bioetik Peter Sandøe.
- Det er et simpelt og nemt budskab for butikker at skilte med, at de vil af med alle buræg, men det er bestemt ikke det samme som, at dyrene får det bedre, siger Peter Sandøe, som i en årrække var formand for Det Dyreetiske Råd.
Ifølge ham har høner, der lever i buræg-produktioner, nemlig meget færre alvorlige problemer end høner, der går frit, er økologiske eller lægger skrabeæg.
"Hellere burhøne end fritgående"
Peter Sandøe henviser til et engelsk studie fra 2010, der viste, at høner i de såkaldte berigede bure, som bruges i dag, havde langt færre alvorlige problemer end høner i andre produktionssystemer.
De havde for eksempel færre brækkede knogler, færre sår som følge af hak fra andre høner og lavere stress-niveau. Resultatet var, at langt færre burhøner døde undervejs i produktionsperioden.
Derfor er det også uberettiget at hænge de landmænd ud, der har burhøns, mener Peter Sandøe.
- Man hakker løs på burægsproducenterne for at pudse glorien. Gennem parolen om nul buræg kan butikkerne styrke deres image, fordi det er en simpel og letforståelige historie at sælge til kunderne, siger han.
Lavere dødelighed
Herhjemme viser de nyeste statistikker for dødelighed blandt høner, at den er lavest blandt burhøner.
I burene er det kun 3,6 procent af de indsatte høner, der dør, før de bliver slagtet, mens de fritgående høner har den højeste dødelighed - 13,8 procent. Det oplyser organisationen Landbrug og Fødevarer.
Jørgen Nyberg Larsen, der er sektorchef for Danske Æg under interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, mener heller ikke, der er forskel på, hvor godt hønerne har det.
Hver produktionsmetode har sine fordele og ulemper, forklarer han:
- Hvis du gerne vil have æg, hvor dyrene har fået sol på ryggen, skal du købe dem, hvor de går ude. Men hvis du gene vil have æg, hvor dødeligheden er lav, skal du ikke købe andet end buræg.
En samfundstendens
Mens det i dag kun er Coops butikskæder Irma og Kvickly, der har taget buræg af hylderne, vil også Fakta, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen, og LokalBrugsen på sigt af med de omdiskuterede æg.
Brandingekspert og fagmedarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Trine Nebel, mener, at butikkerne følger en samfunds-tendens ved at sløjfe buræg.
- Flere og flere forbrugere vil ikke skildre med, at de putter buræg i kurven. På den måde handler det for butikkerne kun om markedsmekanismer. Hvis det var dyrenes velfærd, det handlede om, kunne butikkerne have reageret for mange år siden, men det er jo ikke fordi, der er kommet ny viden om buræg, siger hun.
Men Coop skal ikke regne med, at det giver ekstra points på kontoen at skråtte buræg, vurderer branding-eksperten.
- De points, man har kunnet skovle ind, har Irma og Kvickly, der var de første til at træffe beslutningen, taget, påpeger Trine Nebel.
Af den grund gætter hun på, at det eksempelvis for en kæde som Fakta handler mere om at undgå negativ omtale.
Coop: "Vi gør en forskel"
I Coop har man blandt andet valgt at fjerne buræg, fordi butikkerne oplever mindre og mindre efterspørgsel på buræg, forklarer Signe Frese, der er CSR-chef i Coop. Hun afviser, at butikskæden ikke tænker på hønernes velbefindende.
- Vi vil gerne gøre noget godt for dyrevelfærden. Når vi tager de æg med den ringeste dyrevelfærd ud af markedet, gør vi en forskel for dyrene, siger hun.
Samtidig understreger hun, at medarbejderne i Coop ikke slår sig op som eksperter i dyrevelfærd, men at butikskæden følger Dyrenes Beskyttelses anbefalinger.
Det glæder interesseorganisationen, der arbejder for bedre forhold for dyr.
- Vi er rigtig glade for, at buræg er på vej væk fra de danske supermarkeder, siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
"Det mindst onde"
Peter Sandøe mener ikke, at forholdene hos burægsproducenterne er optimale. Men det gør dem ikke til ægbranchens skurke, påpeger han.
- Høner i bure kan aldrig vær den optimale løsning, men lige nu er det måske det mindste onde, siger Sandøe, som dog understreger, at økologiske landmænd har gjort en stor indsats for at forbedre dyrevelfærden.
Buræg
Buræg kommer fra høns, der går i bure af trådnet. Der må maksimalt være 13 høns per kvadratmeter i burene - og maks 10 høns i et bur. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård, så de kommer ikke udenfor. Hønsene har adgang til strøelse og siddepinde.
Skrabeæg
Skrabeæg kommer fra høns, der går rundt i store flokke i en stald. Der må maksimalt være 9 høns per kvadratmeter i stalden, og der skal også være reder og siddepinde. Der må gerne være flere etager i stalden, så der kan gå flere flokke. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård, men mindst en tredjedel af stalden skal være dækket af strøelse. Det kan for eksempel være sand eller halm.
Frilandsæg
Frilandsæg kommer fra høns, der har cirka de samme forhold som høns, der laver skrabeæg. Det vil sige, at hønsene lever i en stald, hvor der maksimalt må være 9 høns per kvadratmeter i stalden. Hønsene har i modsætning til skrabeægs-høns adgang til en hønsegård. Der skal være mindst 4 kvadratmeter udendørsareal per høne.
Økologiske æg
Økologiske æg kommer fra høns, der går i flokke i hønsehuse, hvor der maksimalt må være 3.000 høns i en flok. Der må maksimalt være 6 høns per kvadratmeter i staldene og i modsætning til de andre æggetyper, skal hønsene have dagslys i staldene. Hønsene har adgang til en hønsegård, hvor der skal være mindst 4 kvadratmeter udendørsareal per høne. Hønsene får økologisk foder.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk