I foråret blev en 43-årig drabsdømt mand prøveløsladt, men livet i det fri varede ikke længe.
I går blev han idømt seks års fængsel for flere forskellige forbrydelser. Flere af dem begik han, mens han afsonede sin drabsdom i en af kriminalforsorgens pensioner. Det fortæller politifuldmægtig John Catre Nielsen til Newspaq.
Under prøveløsladelsen, der altså varede fra engang i foråret til i går, røvede den 43-årige både en 7-eleven i Slagelse og en Shell i Jyderup, og på grund af den tidligere dom, falder hammeren særdeles hårdt.
Han havde nemlig intet mindre end 1403 dages straf hængende, og dem skal han altså nu afsone sammen med straffen for røverierne.