Præsidentkandidat John Edwards har ikke vind i sejlene for tiden, da hans sidespring med elskerinden Rielle Hunter er blevet afsløret.
Desuden er et sexbånd, hvor John Edwards medvirker, blevet lækket af præsidentkandidatens tidligere kampagnemedarbejdere.
Skandalen har fået politikerens kræftramte kone Elizabeth til at forlade ham.
Ikke nok med det er bogen 'The Politician' for nylig udkommet, hvor Johns tidligere medarbejder Andrew Young fortæller om politikerens liv og løgne.
Forfatteren og konen Cheri blev inviteret inden for hos Oprah for at fortælle om bogen og sexbåndet, der tilsyneladende har forarget den populære talkshow-vært. Det skriver oprah.com.
"Jeg tænker bare, man må da være bindegal, hvis man stiller op til præsidentvalget og lader nogen filme en, mens man dyrker sex," siger Oprah i sit program.