Posh og Becks’ ankomst til Hollywood har ikke gået stille for sig. Nu får de chancen for, at tage deres berømmelse til et helt nyt niveau.
Den amerikanske tv-station Fox TV har ifølge The Sun tilbudt parret deres helt eget tv-show i stil med ’The Osbournes’.
Showet, der har fået arbejdstitlen ’Living with the Beckhams’, skal følge den lille familie, mens den tager sine første skridt i USA.
Parret overvejer i øjeblikket tilbuddet, men serien er en mulighed for dem, at blive lige så kendte i USA som Ozzy Osbournes familie.
En kilde fra Fox TV fortæller, at de virkelig ville kunne slå igennem i USA på den måde. Ikke mindst fordi serien vil komme på Fox TV, som i øjeblikket sender det mega-populære show ’American Idol’.
»For øjeblikket er hverken David eller Victoria Beckham rigtigt berømte i staterne, men hvis de får deres eget show på en af Amerikas største kanaler, vil de blive katapulteret op i øjeblikkelig stjerne-status,« siger kilden.