For et årti siden toppede skaterock-bandet Offspring med Pretty Fly (For A White Guy) . Det massive sing-a-long-hit skyldtes i høj grad nummerets morsomme musikvideo om en dalrende hvid teenager på afveje i den del af Los Angeles friserede forstæder, der også bebos af relativt velhavende afroamerikanere. Her keglede kartoflen rundt i forsøget på at mænge sig med sorte og chokoladebrune.

Men musikvideoens antihelt var så kluntet, utroværdig og helt igennem, at ingen ville kendes ved ham. Tekstens morale var malet sort/hvidt op: Man kan umuligt være cool og bleg på én gang.

Engang havde de amerikanske rap- og R&B-stjerner det også sådan med 26-årige Justin Timberlake. Som medlem af et hvidt og industrielt designet boyband var hans troværdighed på gadeplan forsvindende lille.

I dag forholder det sig stik modsat. Nu er Justin Timberlake nærmere for hvid til at måtte være så funky, som han er. Ingen europid mand har således været tættere på poppens herredømme, siden Michael Jackson og Prince udraderede de gamle kolonimagters kulørfattige spidskandidater i de tidlige 1980 ere.

Ingen Michael Jackson

At dømme efter storbyjunglens trommer rundtomkring i Europa bliver det påtrængende tronskifte tydeligt for 55.000 danskere ved aftenens koncert i Parken, men i virkeligheden stod det allerede klart med Timberlakes solodebut, Justified , i efteråret 2002.

Her gav han mesterklasse i groove, falset, disco, nerve, beatbox og episk balladeværk, ligesom den unge sanger iscenesatte sig som et dansende festfyrværkeri ud over det sædvanlige.

Albummet var mestendels modbydeligt velproduceret af periodens mest fremsynede producerduo, de farvede The Neptunes, der fodrede ham med de sange, som Michael Jackson skrottede i forbindelse med sit seneste flopudspil - det alt andet end uslåelige Invincible . Trekløverets fælles anstrengelser udmundede sig i en håndfuld af 2002-03 s største træffere, nemlig Like I Love You , Signorita og Rock Your Body .

Justified endte med at sælge knapt otte millioner eksemplarer, og mr. JT fik prædikatet »lovende«, men heller ikke meget mere. Æren tilfaldt mest lydsnedkerne bag ham, og det var i høj grad musikkritikerne, som sparede på euforien. Han ville måske gerne være den nye Michael Jackson, men han var det ikke, lød den typiske dom.

Heller ingen Samson

Mod Justin Timberlake talte især hans kridhvide fortid. Og den var der gudhjælpemig heller ikke meget ghetto over. Han stammede godt nok fra en skilsmissefamilie i Memphis, Tennessee, men hertil og ikke længere ...

Popprinsens eventyr begyndte, da han 12 år ung blev opdaget ved et tilfælde. Det var i 1993, og moderen Lynn Harless havde netop haft knejten med til en forgæves audition på amerikanernes originalversion af Stjerne for en aften . På vej hjem fik hun ham overtalt til også at prøve kræfter med en konkurrence i Nashville. Der var gevinst, og snart efter blev Justin Timberlake en del af The Mickey Mouse Club , som også talte stjernefrøene Christina Aguilera og den senere ungdomskæreste, Britney Spears.

Det tv-transmitterede børneshow gelejdede teenageren Justin Timberlake ind i *Nsync. Boybandet solgte hurtigt millioner af plader på en opskrift af kalkuleret målgruppe-pop. Justin var gruppens nuttede charme-flab med en påfaldende skarpt tonet vokal.

Som årene gik, albumsalget accelererede og resten af kvartetten stagnerede stadigt mere kvabsede og visne, blomstrede Justin Timberlake. Han fik godt nok klippet sine frodige krøller af, men styrken lå altså ikke i håret. Den blot 21-årige demonstrerede pludselig også sangskrivertalent, og med hans første urbane fuldtræffer, Girlfriend , sparkede *Nsync døren ind til de sorte hitlister.

Snart efter var det farvel til resten af drengegruppen og goddag til livet i overhalingsbanen. Justin Timberlake bearbejdede blandet andet sin sorg over ekskæresten Britney Spears¿ utroskab ved at hænge hendes møgbeskidte undertøj ud i den fænomenale Cry Me A River -ballade fra solodebuten Justified .

Slet ikke en Prince

Det forsmåede plakat-idol kom i sandhed til at le sidst. Hans nye musikalske identitet gjorde ham så hot, at Hollywoods starletter bød på ham. Den knap 10 år ældre Cameron Diaz endte med at indkassere præmiekalven, og på den måde kom Justin Timberlake også lidt tættere på en anden af sine ambitioner - at begå sig på det store lærred.

Ligesom i musikken viste ungersvenden sig at vælge den lange og langtidsholdbare vej. Små roller i mindre film gav popsangeren mulighed for at vokse med opgaven, og han lander nu sine første hovedroller i store produktioner. Uden at falde igennem, vel at mærke. Falde igennem gjorde han heller ikke, da album nummer to endelig blev udgivet i efteråret 2006. Sammen med produceren Timbaland, der også stod bag debutens Cry Me A River -klassiker, beviste Justin Timberlake, at han tør satse uden at skele til hitlisternes kontante pay-off.

FutureSex/LoveSounds -albummet bød på en række komplicerede, kantede og futuristisk vovede popproduktioner, der krævede adskillige gennemspilninger for at synke ind. Noget, mange anmeldere ikke gjorde.

Flere topanmeldere - også danske - afskrev således albummet som melodisvagt, ligesom Justin Timberlake nu blev vejet op mod Prince. Og fundet for let.

Måske en ny Elvis

Ni måneder senere ligner det en urimelig dom. FutureSex/LoveSounds er stadig lytteværdigt, og det har allerede kastet fire dunderhits af sig. Mest iørefaldende er det, at verdens førende hjemmeside for indie-musik bed stoltheden i sig omkring årskiftet og kårede Justin Timberlakes ultrakommercielle My Love -single til 2006 s bedste nummer. Pitchforkmedia.com, som hjemmesiden hedder, gav også premieren på den koncert-turné, som i aften bringer Justin Timberlake til Parken i København, et par borgerlige ord med på vejen.

Efter braget i Madison Square Garden i New York skrev anmelderen et opråb, der også lige mindede læserne om en vis Elvis, der oplevede samme skæbne, som Justin Timberlake risikerer. At være belagt med den forkerte farve:

»Det er svært ikke at tænke på en anden halv-respekteret og halv-afskyet hvid knægt fra Memphis, der også var på alles læber og spillede på en række forskellige tangenter - samt mestrede mange af dem. Og nej, jeg sammenligner ikke. Jeg siger bare, at de folk, der ikke kan forestille sig, at historien kan gentage sig - de går glip af noget, når det rent faktisk sker.«

Så er det sagt: Justin Timberlake befinder sig på stadiet lige over pretty fly. Han er bleg, han er cool.