Hvis man spørger den 72-årige forfatter og debattør Suzanne Brøgger, er landets politikere for feje til at tage ansvar for tingenes tilstand. De går mere op i popularitet end at løse de problemer, vi har. Det fortæller hun i et interview med Avisen.dk.
- Politikerne er ikke skrappe nok. De er for svage og vil aldrig sige noget, der ikke pleaser befolkningen. De tapper ind i folks bekymringer og fremtidsangst, siger hun.
Suzanne Brøgger er godt træt af, at politikerne ikke siger tingene, som de er. Hun mener, der foregår en høj grad af manipulation af folk for at få fat i deres stemmer.
- Jeg bliver indigneret over, at der er så meget manipulation af mennesker, som egentlig har en berettiget utilfredshed med tingenes tilstand, og som så bliver lokket til at tro på falske løfter, siger hun og fortsætter.
- Dilemmaet er, at alle politikere kun er valgt for en kort periode og vil gerne vælges igen. Derfor vil de aldrig prioritere noget, der ligger uden for deres valgperiode.
Suzanne Brøgger er født den 18 november 1944 i København.
Som ung boede hun i blandt andet Thailand, Sri Lanka og Colombo, fordi hendes stedfar var udstationeret for Unicef. Da hun startede som skribent, slog hun sig derfor op på at skrive reportager og beretninger fra de mange lande, hun rejste til.
For at tjene til sit studie i litteratur på Københavns Universitet, arbejdede Suzanne Brøgger også som model.
Hun fik kontakt til et forlag og udgav i 1973 bogen "Fri os fra kærligheden", som blev oversat til 20 sprog.
I 1978 udgav hun bogen "Creme fraiche", som for alvor gjorde Suzanne Brøgger til en af Danmarks største forfattere.
Hendes bøger er kendte for at blande fiktion og virkelighed, og hun tager især seksualitet op som et gennemgående emne i et forsøg på at aftabuisere og frigøre det.
Suzanne Brøgger er også kendt som samfundskritiker i sine kulturessay og debatindlæg i aviser og tidsskrifter, og på Twitter er hun også meget aktiv i den politiske debat.
Hun har modtaget utallige hædersbevisninger for sit forfatterskab og samfundengagement.
"Politikerne taler ikke helt ærligt"
Det er især den voksende ulighed, som Suzanne Brøgger godt kan forstå, at mange er utilfredse med.
- Den økonomiske verdensorden er et overgreb på almindelige mennesker, fordi den velstandsstigning, der er, ikke kommer almindelige mennesker til gode. Engang var det industrien, men nu er det finansimperier, vi lever under. Der er ikke den trickle down effect, som de har talt om. Så mennesker har god grund til at være ængstelige, siger forfatteren.
Men det har politikerne ikke lyst til at indrømme. I stedet lover de at genskabe verden, som den var. Men det er umuligt, mener Suzanne Brøgger.
- Politikerne taler ikke helt ærligt. De siger ikke, hvor alvorlige tingene er, og hvor vanskelige de er. De kan ikke vedkende sig deres afmagt. De siger det, de håber, befolkningen vil høre, så de kan blive genvalgt, siger hun.
Vi gør flygtninge til syndebukke
Selvom det er politikerne, som forfatteren mest langer ud efter, så synes hun også, at danskerne er for dårlige til at mærke efter og vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, og hvilke værdier der er værd at holde fast i.
- Danskerne er ikke gode nok til at reflektere over den kultur, de er en del af. Der er i flere generationer fundet et kulturtab sted. Undervisningen i litteratur står meget svagt, og det er jo i litteraturhistorien, der er erfaringer at hente. Det handler om, hvordan vi har tænkt og følt gennem tiden i Danmark, og det er noget, man kan spejle sig i, siger hun og fortsætter.
- For at kunne se frem og tænke over, hvem vi gerne vil være, må man også se tilbage, så vi ikke kun er i defensiven og føler, at vi skal forsvare os mod en ydre fjende. Indvandrere og flygtninge gør vi til syndebukke for vores egen angst.
Frygtens tidsalder
Og det er medierne medskyldige i. De er for dårlige til at give et sandfærdigt indblik i resten af verden, mener Suzanne Brøgger.
- Medierne er også medskyldige i den verdensopfattelse, danskerne har. Det meste af det, medierne laver, er meget provinsielt og ikke særlig øjenåbnende i forhold til verden. Med mindre det handler om noget, der er farligt og dramatisk. Man går efter det, der har underholdningsværdi. Oplysningsprojektet er ikke så udtalt, siger forfatteren.
Hun synes, at både medier og politikere spreder frygt. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi mennesker er modige.
- Vi lever i frygtens tidsalder under frygtens tyranni. Derfor synes jeg, at det allervigtigste i livet er at være modig. Man skal ikke pakke sig selv ind og frygte det værste, siger hun.