OPDATERET 1/1-2017, klokken 14.55: Politiet oplyser søndag eftermiddag, at man har fundet et lig, som man formoder er den efterlyste 43-årige kvinde. Der er iværksat en undersøgelse for endelig identifikation og for at udelukke en eventuel forbrydelse.
Politiet har dagen igennem ledt efter den 43-årige Randi Ebbesen.
Hun er gået fra sit hjem ved Haderslev i nedtrykt tilstand fredag, oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.
Politiet har blandt andet haft en helikopter i luften for at finde den 43-årige kvinde.
- Vi har også hundepatruljer ude at lede. Men desværre har vi endnu ikke fundet kvinden, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen til Ekstra Bladet.
Randi Ebbesen beskrives som almindelig af bygning. Hun var iført sorte arbejdsbukser, grålig striktrøje, sort vest og sorte støvler.