Den ene uge kan politiet konfiskere et våben, og ugen efter er det erstattet af et nyt.
Igen og igen snyder våbensmuglere politiet, der ikke formår at holde våbnene ude af Danmark skriver Jyllands-Posten.
Udviklingen er bekymrende, mener efterforskningschef Klaus Munk Nielsen fra Midt- og Vestsjællands politi.
Ifølge ham aner politiet ikke præcis, hvor våbnene kommer fra, eller hvordan de krydser grænsen.
Politiet har de seneste tre år konfiskeret mere end 5.000 skydevåben.
Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, siger, at våbnene smugles til Danmark af "dødens købmænd".
"Det er personer, der ikke er medlemmer af en rockergruppe eller en bande, men lever fedt af at forsyne begge parter i konflikten, og derfor er der masser af våben i omløb," siger han til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten