Politiet har skudt og dræbt en 14-årig dreng i Østrig, mens han 16-årige kammerat, der var medvirkende til et tyveri i et supermarked, blev såret i benet.
De dramatiske hændelser udfoldede sig i byen Krems, efter at betjente om natten var blevet kaldt til supermarkedet, hvor der var slået alarm. I mørket blev der skudt, og den 14-årige blev ramt i brystet.
Han døde en time senere.
Ifølge statsligt tv var de unge mænd kun bevæbnet med skruetrækker og et haveredskab, men der blev altså alligevel skudt tre til fire gange.
De to teenagere var i forvejen kendt af politiet, og den 16-årige er nu indlagt og i choktilstand.