Det er Københavns Vestegns Politi, der nu går ud og efterlyser den 39-årige Hafida Bourouih, som helt usædvanligt er forsvundet.
Hun er sidst set i Hedehusene natten til torsdag, og Hafida Bourouih er af marokkansk oprindelse, dansk gift, bor i Glostrup og mor til to små børn.
Hun var på besøg i Hedehusene onsdag aften til lidt over midnat natten til torsdag. Siden er hun ikke set.
- Det ser mistænkeligt ud, og vi frygter, at der kan være sket hende noget, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.
Politiet ønsker ikke kommentere den mistanke nærmere nu udover, at Københavns Vestegns Politi har indledt en efterforskning af hendes forsvinden og nu beder offentligheden om hjælp:
- Har nogen set hende eller har en viden om hendes færden, så ring gerne til os med det samme. Vi hører selvfølgelig allerhelst fra Hafida Bourouih selv, siger Charlotte Skovby.
Hafida Bourouih er ca. 157 cm høj, slank og har mørkebrunt hår med rødligt skær, som det fremgår af fotoet.
Henvendelse døgnet rundt til Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.