Natten til søndag blev Thisted-spilleren, Mojo Kingsley, udsat for et groft overfald.
Han ligger lige nu stærkt forslået på Thisted Sygehus, hvor han konstant bliver overvåget.
Politiet har allerede anholdt to mænd på 21 år, der er blevet varetægtsfængslet. Men Midt og Vestjyllands politi mangler stadig et afgørende vidende til overfaldet.
"Vi efterlyser i øjeblikket en sort mand, der angiveligt var sammen med den forurettede ved overfaldet. Vennen stikker selvfølgelig af i frygt for de to overfaldsmænd. Men det er vores formodning, at han har set, hvad der er sket, og hvem der har gjort hvad," siger politikommissær Ralf Hove Larsen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Overfaldet kan have været et såkaldt 'hate-crime', hvor racisme kan være motivet bag det grove overfald.
"Vi er, som det ser ud lige nu, ikke klar over motivet, men vi kan ikke udelukke, at det er et racistisk overfald," siger han.
Den 23-årige fodboldspiller fra Nigeria fik tildelt adskillige spark i hovedet.
Thisteds sportschef, Bent Bisgaard har besøgt Mojo Kingsley på hospitalet, og har fortalt, at Kingsley er blevet slået til en grøntsag, og at han næsten ikke kan tale.