Sagen stammer fra lørdag den 6. september kl. 12.50, hvor en mand krydsede Indre Vordingborgvej i Næstved på sin elektriske kørestol via fodgængerfeltet ud for nr. 10.
Her var han kun omkring en halv meter fra at blive påkørt af en grå Volvo personbil, som ikke holdt tilbage for ham i fodgængerfeltet.
Tilfældigvis var en betjent vidne til episoden, og han fik efterfølgende standset personbilen.
- Men i de minutter standsningen af Volvoen stod på, var manden i kørestolen imidlertid forsvundet fra stedet.
- Da mandens vidneudsagn er vigtigt, efterlyser politiet ham hermed, og beder ham eller folk, der evt. ved hvem han er, om at henvende sig til politiet på telefon 114, lyder det fra Sydsjællands Politi i dag.
Manden var formentlig ældre og iført mørkt tøj.