De nyindflyttede rockere ved Randers har igen fået besøg af politiet.
Det foregik til en stor Bandidos-fest i Raasted ved Randers, hvor Østjyllands Politi politiet kontrollerede 90 personer og et stort antal biler.
To mænd blev taget med "et mindre kvantum hash" på sig og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
En anden mand er også sigtet. Han havde "et mindre kvantum amfetamin" på sig, oplyser politiet.
En person havde en ulovlig kniv på sig og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, mens to personer blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Aftenens aktion mod festen skal ses som et led i Østjyllands Politis strategi imod rocker- og bandemedlemmer.
Bandidos er for nylig rykket ind i området ved Randers, hvor Hells Angles tradionelt har siddet på rockermagten. Det skaber nu utryghed i lokalsamfundet, for borgerne frygter rockerkrig.