Politiet udsender fredag et foto af en 37-årig mand, der mistænkes for onsdag ved middagstid at have stukket en anden mand ned i Taastrup.
Den eftersøgte beskrives som mørk i huden og muskuløs af bygning.
På gerningstidspunktet havde han mørkt fuldskæg og kortklippet mørkt hår, oplyser Københavns Vestegns Politi i et opslag på Twitter.
Her opfordrer man borgere til at henvende sig, hvis de har set ham eller ved, hvor han opholder sig.
Politiet vurderer, at der var tale om et forsøg på manddrab. Det skyldes den voldsomhed, som forbrydelsen blev udført med, hedder det i en pressemeddelelse.
Knivoverfaldet skete ved et autoværksted på Rugvænget onsdag ved middagstid. Den overfaldne er en mand, der arbejder på værkstedet.
Den efterlyste er godt klar over, at politiet vil have fat i ham, oplyser politikommissær Ole Nielsen i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.