Ved Retten i Næstved er en 33-årig ejer af et pizzeria i Slagelse dømt for, at have truet to tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen.
Det skriver Sjællandske.
Den 33-årige mand nægtede i retten, at have råbt en kvindelig kontrollant ind i hovedet, mens han fægtede med armene. Ifølge anklageskriftet slog han også hånden ind i en slikautomat og havde en så truende adfærd, at Fødevarestyrelsen endte med at melde ham til politiet.
Manden medgav, at han havde været ophidset, men det hjalp ikke.
Han blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der handler om vold mod den, der handler i offentlig tjeneste eller hverv.
Dommen lød på 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.