Familien på fem, der blev kidnappet efter en skibskapring den 24. februar, bliver sammen med fire andre danske gidsler slået ihjel, hvis nogen forsøger at befri dem.
Sådan truer de somaliske pirater, som holder de ni danskere som gidsler nu. Det skriver nyhedbureauet AP ifølge TV2.dk.
Ud over familien og deres medhjælpere er to danske sømænd fra fragtskibet Leopard holdt som gidsler. De blev kapret i starten af januar.
Det er ellers rapporteret, at det danske krigsskib Esbern Snarre lige nu forfølger piraterne, der haster mod Somalias kyst.
De somaliske pirater har vist, at de mener det alvorligt, når de truer mod at forsøge på befrielsesaktioner. I sidste uge skød og dræbte piraterne fire amerikanere, der blev kapret i starten af februar. De blev dræbt, fordi den amerikanske flåde forsøgte at befri dem.
Drab er dog en sjældenhed, da piraterne holder gidsler for at få udbetalt løsepenge.
Kilde: TV2.dk.