Arbejdet er udmattende, på skæve tidspunkter af døgnet - og vi tager stadig oftere os selv i at falde i søvn på jobbet.
Sådan er meldingen fra en lang række danske piloter, der i en stor undersøgelse råber vagt i gevær.
Det skriver Politiken.
Undersøgelsen bygger på svar fra 575 piloter, der arbejder for store og velkendte flyselskaber som SAS og easyJet. Omkring halvdelen af piloterne svarer for eksempel, at de har sovet uden at få lov til det i luften.
Formanden for Sammenslutningen af danske Erhvervspiloter , Mogens Holgaard, kalder undersøgelsen skræmmende.
"Den dag, kortene falder uheldigt, og piloten er for udmattet til at reagere korrekt i en nødsituation, da får vi en ulykke. Der er flere eksempler på havarier i udlandet, hvor det bliver nævnt som en årsag, at piloten var udmattet. Den her undersøgelse bør i den grad give anledning til løftede øjenbryn", siger han til Politiken.
Hele 82 procent at de adspurgte piloter mener, at deres arbejdstidsbestemmelser er udgør en sikkerhedsrisiko.
Og ni ud af ti siger, at træthed har fået dem til at begå farlige fejl, mens de sad i cockpittet.
Kilde: Politiken