Sætningen »Jeg må ikke være med« kan få de fleste voksne op på barrikaderne. For det er næsten ikke til at bære, når et barn ikke har en legekammerat. Især ikke for en voksen, og derfor gør mange det hurtigt til et problem for børnene. Reaktionen er naturlig, men også forkert.
»Når et barn ikke kan komme med i legen, kommer voksne ofte til at overidentificere sig med barnet. Man kan ikke bære, at barnet er ked af det, og så gør man det til et stort problem. Men det er det ikke. Det er naturligt, at børn nogle gange er udenfor,« siger Grethe Krag-Müller, lektor i børnepsykologi og mor til fire.
»Derfor skal man i stedet lære barnet, at det er okay at være ked af det. Man behøver heller ikke straks at aktivere barnet med noget andet for at bortlede opmærksomheden. Men man skal holde øje med, at der ikke er et barn, der systematisk holdes ude. For det er selvfølgelig ikke i orden,« siger Grethe Krag-Müller.