Hun er blond, smuk og dum som en dør, når det kommer til sport.
Oddset-pigen skal kunne få både lattermuskler og mundvand i gang, og det mener 667 danske piger, at de kan.
I hvert fald har så mange søgt stillingen som den nye Oddset-pige, efter den oprindelige sportsblanko Jannie Christensen er stoppet som model for Danske Spil A/S.
Det er en rigtig god blanding af håbefulde Janni-wannabees, der har lagt billet ind på jobbet. Størstedelen er dog både blonde og unge. Fire ud af ti af ansøgerne har dermed lyse lokker, og 88 piger er 19 år gamle.
Men der er visse afstikkere. For eksempel er en enkelt af ansøgerne 54 år gammel, og 15 er i 40'erne.
Indtil videre er den mest populære kandidat 19-årige (og mørkhårede) Celina L. Hilslev fra Købehavn Ø.
I hvert fald har Facebook-brugerne været inde og nyde synet af hende flest gange på hjemmesiden, hvor pigernes ansøgningsfotos ligger.
Se alle kandidaterne her
Når et dommmerpanel - bestående af bl.a. den tidligere fodboldspiller Mark Strudal - har skåret de labre kandidater ned til seks piger, er det da også Facebook-brugerne, der skal stemme om den endelige afgørelse.