Det er ikke sjældent, at Pete Doherty, frontmand i Babyshambles og The Libertines, er i det engelske politis søgelys.
Oftest har den negative opmærksomhed haft at gøre med stoffer, men denne gang er Pete Dohertys navn blevet nævnt i forbindelse med den unge skuespiller Marc Blancos død. Rockstjernen og den nu afdøde skuespiller havde kort forinden haft et skænderi, der hurtigt gik hen og fik karakter af slagsmål, skriver Ekstra Bladet.
Skuespilleren blev fundet død på fortovet, efter et fald eller et puf fra anden sal. Men Pete Doherty er altså uden skyld, selvom han forlod stedet, inden politiet ankom, og angiveligt under sin exit trådte hen over den døde mand. Den unge skuespillers familie er overbevist om, at deres dreng blev myrdet, hvad enten det så er Pete Doherty, der er den skyldige eller ej.