At stikke nåle i sig selv er ikke nogen ny ide for sangeren Pete Doherty, der ud over at være supermodellen Kate Moss’ kæreste også er kendt for sit store narkomisbrug. Men for en enkelt gangs skyld vil Pete Doherty nu stikke en nål i kroppen uden at blive høj af det. Han skal nemlig pierces - i tissemanden! Det skriver avisen The Daily Star.
Kilder fortæller avisen, at Pete Doherty allerede har bestilt tid til ’operationen’. Sangeren, der efter sigende ikke går særligt højt op i personlig hygiejne, har dog måtte love piercing-stedet, at han vil passe ekstra godt på det næste stykke tid, så han undgår infektioner i det sarte område. Samtidig er han blevet opfordret til at tage det med ro, da en krop fuld af stoffer og alkohol er langsommere om at hele sår.
Ifølge en unavngiven kilde har Pete Doherty overvejet en sådan piercing i længere tid. Da Kate Moss i øjeblikket rejser meget, synes Pete Doherty, at det ville være det perfekte tidspunkt, at få sat den lille ring i tissemanden. Det tager fire til seks uger for området at hele.