Den 27-årige forsanger i det britiske rockband Babyshambles, Pete Doherty, blev lørdag arresteret efter at have kørt i en bil, der var meldt stjålet. Inden da var han og to andre i bilen dog flygtet fra politiet, efter at være blevet bedt om at holde ind til siden. Pete skulle være blevet løsladt igen uden at blive sigtet, skriver Inthenews.co.uk
Sangeren er mere kendt for at være Kate Moss’ kæreste, sine stof-udskejelser, og for notorisk at være på kant med loven, end den skæve rockmusik han og hans band leverer. Men det ville måske hjælpe på det, hvis han mødte op til sine egne koncerter. Således har spillestedet Train i Århus helt opgivet at få ham til byen, efter han aflyste en erstatningskoncert i slutningen af 2006.