Nu behøver du ikke længere vente på Pete Dohertys soloalbum kommer på hylden hos din lokale pladehandler.
For det kan allerede nu streames helt gratis på Myspace Music, skriver nme.com.
Pete Doherty, der kan opleves den 9. april i Øksnehallen i København til Closer, der er en udstilling af Søren Solkær Starbirds billeder, har lokket sine gamel legekammerater fra Babyshambles til at spille med på 'Grace/Wasteland'. Både Mik Whitnall, Adam Fieck og Drew McConnel optræder på Dohertys soloalbum.
Stephen Street, der har slået sit navn fast som en af britpoppens fremmeste producere og har bl.a. tidligere produceret for The Smiths og Blur, har produceret for Doherty.