Frontfiguren i Babyshamples, Pete Doherty, er kendt for at være en af Londons mest berygtede stofmisbrugere. Han har adskillige sigtelser for besiddelse af narkotika, der også har ført til fængselsstraf.
Og rocksangeren har indrømmet offentligt, at han kæmper med sit misbrug af hårde stoffer som kokain og heroin, og han fortæller, han gerne vil blive stoffri.
Men han ved, det vil kræve en stor forandring, hvis han skal droppe stofferne. Såsom at miste sin hånd eller sin sexlyst. Det fortæller sangeren i et interview med NME- magasinet.
- Jeg tror ikke, det er muligt at forblive sund bare fordi, man har lyst. Du er et fjols, hvis du tror det. Når man er over 30, har man nået et punkt, hvor der ikke er en vej udenom. Enten stopper man det, ellers mister du dit gode helbred, siger Pete Doherty til magasinet.
Den 34-årige musiker, som datede supermodellen Kate Moss i to år, besluttet sig for at indskrive sig selv på en afvænningsklinik, når han og bandet Babyshamples slutter deres turné i denne måned.
- Det næste skridt er at køre ordentligt på. Bare virkelig passe på mig selv. Komme ind på et sikkert sted og blive stoffri, siger han.
/newspaq/