De 400.000 medlemmer af Industriens Pension kan se frem til en væsentlig forhøjelse af deres pensionsopsparing. I alt 13 milliarder kroner frigives.
Industriens Pension har en formue på 90 milliarder kroner, og heraf frigives ca. 20 pct. Selskabet overgår til markedsrente og har ikke længere har brug for reserver til at sikre medlemmerne en stabil rente.
Det lave renteniveau har givet mulighed for at sikre medlemmerne en stor del af deres pensionsopsparing, forklarer medlem af bestyrelsen Thorkild E. Jensen.
"Vi har besluttet at gennemføre ændringen nu, fordi de ufordelte reserver er blevet meget store. De reserver vil forsvinde igen, hvis renten stiger," siger han.
Mange af selskabets medlemmer risikerer at komme i klemme, hvis de skifter job og kommer over i pensionsselskaber, hvor der ikke er nogen reserver.
"Det er mere fair for medlemmer, der skifter til et job uden for industrien og derfor skal have deres opsparing hos os med over i en anden pensionsordning, " siger Thorkild E. Hansen.