Natten til torsdag udåndede Luciano Pavarott mindre end en måned før sin 72 års fødselsdag i sit hjem i Modena.

Han vil blive husket som en af de allerstørste operasangere nogensinde, og eksperter har udråbt hans stemme til at være:

»Ubetinget den bedste inden for sit felt.«

Men det er ikke kun de indviede operafanatikere, der har mistet en stor stjerne. Pavarotti formåede igennem sin karriere at få den musik, han elskede spredt ud til et rekordstort publikum.

Opera blev folkeligt

Pavarotti brød for alvor igennem lydmuren til masserne, da han sang Puccinis Nessun Dorma (den Paul Potts i øjeblikket hitter med) ved åbningen af VM i fodbold i 1990 i Italien.

Her blev Pavarottis stemme sendt direkte ind i stuerne i millioner af hjem verden over.

»Han gjorde opera folkeligt igen«, siger operachef for Den Jyske Opera Giordano Bellincampi og uddyber, hvad der gjorde ham speciel:

»Pavarotti kunne forene fordybelsen og den store fortælling med folkeligheden.«

Kongen af det høje C

Mange kender kun til sidste halvdel af Pavarottis karriere, men før han blev hvermandseje, havde han slået sit navn fast hos operafolket.

I 1963 vandt Pavarotti en sangkonkurrence i hjembyen Modena, i 1965 udgav han sin første plade og i 1972 blev han ophøjet til et fænomen, da han sang en arie, der indeholdt det høje C ni gange. Herefter fik han tilnavnet Kongen af det høje C, og har medvirket på mere end 90 indspilninger.

I følge Giordano Bellincampi toppede Pavarotti i midten af 1970 erne. Bellincampi fremhæver indspilningerne af Puccinis La Boheme og Verdis Rigoletto som det ypperste, han har præsteret.

Men det var først i 1994, at Pavarotti sammen med de to andre tenorer José Carreras og Placido Domingo udgav albummet The Three Tenors, at operafeberen steg til hidtil usete højder. Albummet er stadig alle tiders bedst sælgende klassiske album.

Men vigtigst af alt sørgede Pavarotti for at operaen om tilbage til udgangspunktet, mener Giordano Bellincampi.

»I gamle dage var opera ekstremt folkeligt. Der drak man sig jo også fulde og kyssede i operahusene, og de optrædende kunne sagtens blande arierne med folkelige sange.«

Formand for Operaens Venner på Fyn, Leif Frederiksen, fortæller, at mange operaelskere rynkede på næsen da Pavarotti blev rigtig populær. Selv havde han ikke noget imod Pavarottis stilskifte og formanden mener, at det er den bedste operasanger, verden endnu har hørt, der nu er gået bort.

Slutningen

De sidste år af Pavarottis liv blev der i høj grad fokuseret på hans ægteskab med den meget yngre sekretær, hans sygdom og de koncerter han gav, der ikke altid lød som tidligere tiders triumfer.

»Han blev lidt flosset i kanten de sidste syv-otte år. Det var lidt for meget glæden ved at være på i stedet for glæden ved musikken det handlede om. Men det sværeste er jo også at holde op,« siger Giordano Bellincampi.

Men ligegyldig hvordan karrierens efterår var, er operachefen ikke i tvivl om Pavarotti betydning.

»Han er en af de bedste operasangere, der nogensinde har været.«