Hun har leget popstjerne, skuespiller, tøjdesigner og optrådt i sit eget realityshow. Og nu vil hun erobre musicalverdenen. Paris Hilton har takket ja til at spille en lesbisk indsat i et kvindefængsel på Londons West End.
Prisoner: Cell Block H er en musicalversion af et australsk tv-show af samme navn, og Paris Hilton skal angiveligt have en intim lesbisk scene med en medspiller.
En unavngivet kilde skal have udtalt at:
- Paris vil gerne udvikle sig som skuespillerinde, så hun glæder sig til at kysse en pige foran et publikum, og hun tror, det bliver sjovt at spille lesbisk.
Hotelarvingen har tidligere rusket tremmer i 23 dage for at have kørt bil, efter at hendes kørekort var blevet inddraget, så hun har lidt erfaring at trække på.