Eventyret er slut for den 20-årige svensker Alexander Väggö. Paris Hilton har droppet svenskeren, der er rejst fra USA hjem til Sverige.
Romancen begyndte for nogle uger siden, da den unge svensker - der tidligere har arbejdet som model - blev inviteret til middag med Paris Hilton.
- Hun var vild med hans lækre udseende, men hun begynder ret hurtigt at kede sig, og han var bare for genert og for stille til hende. Hun kan godt lide slemme drenge, siger en kilde tæt på Paris Hilton ifølge avisen The Sun.
Svenskeren rejste rundt som backpacker i USA og nåede både at erklære, at han var forelsket, samt at møde Paris Hiltons forældre.