Med lidt for mange kulørte drinks indenbords og iført en lillebitte kjole troede Samanta fra Paradise Hotel, at scoringen var hjemme.
Men som seerne af realityprogrammet i går kunne se, måtte hun gå i seng alene og uden sex. Hun gjorde ellers alt for at komme i bukserne på Steven.
"Jeg krummer tæer over det afsnit," fortæller hun til bt.dk
Steven sagde gentagende gange nej til den smukke paradisebabe, men det bekymrer hende ikke.
"Haha. Jeg føler mig slet ikke afvist. Vi skulle slet ikke være sammen, faktisk var det en brydekamp, som gik lidt over gevind og fortsatte i sjov og ballade. Det er også klippet sådan, at man ikke hører Steven sige 'lad os stoppe nu, for jeg bliver liderlig'," fortæller hun.
Mikrofonerne fanger dog også Samantas meget forførende ord til det mandlige offer.
"Vi går op og ned af hinanden hele tiden. Vi nusser og aer, så ja, jeg var nok lidt halvliderlig. Sådan er det," siger Samanta.