Den selvproklamerede paradise-bitch Stina fortryder nu, at hun deltog i Paradise Hotel.
Angiveligt havde den storbarmede brunette ikke forudset, at hun ville blive kendt, når hun viste sine bryster på TV.
"Jeg fortryder, at jeg har været med i "Paradise Hotel". Jeg havde ikke forestillet mig, det ville være så vildt, at jeg ikke engang kan gå i fred på gaden. Det synes jeg overhovedet ikke er sjovt. Det er bare totalt øv," siger Stina til Se og Hør og fortsætter:
"Jeg havde godt regnet med, at folk måske ville kigge en ekstra gang, men jeg havde ikke troet, at det ville være sådan, at når jeg går ned og handler, stiller folk sig i kø for en autograf."
Stina har været med i denne sæson af Paradise Hotel i to omgange. Første gang måtte hun forlade hotellet efter et par uger, men producerne valgte at invitere hende ind igen, hvorefter hun proklamerede, at "the bitch is back".
The bitch var dog ikke back i mere end en uge, før hun fik sparket igen. Inden da nåede hun dog at sende rivalen Amalie ud i kulden.