Med et tyndt lagen over de nøgne kroppe kan seerne af Paradise Hotel i aften opleve to deltagere dyrke hed sex på hotellet.
Men udover det længe ventede natlige lagengymnastik, fortsætter dramaet også om dagen.
Deltagerne bliver nemlig forsøgt taget ved næsen, når der er dobbelt op både i baren og i nye deltagere, skriver bt.dk.
To nye deltager kommer ind. Det er tvillingerne Maria og Mia, der bliver præsenteret for hotellets beboere. De skal i 24 timer narre de andre til at tro, at de er én person.
Hvordan det går for tvillinge-tøserne, og hvem der lægger kroppe til den svedige sexakt vides endnu ikke. Men det afsløres på TV3 i aften klokken 22.