"De ligner mest af alt et par myggestik."
Så ærligt udtaler Paradise-skønheden Claudia sig om sine A-skåls bryster i Ekstra Bladet.
Men nu skal det være slut, og derfor er den 21-årige, knap så barmfagre, HF-studerende aktivt gået ind i kampen for at få sig en større barm.
På Facebook har hun oprettet en støttegruppe, hvor venner økonomisk kan bidrage til de nye "fortrin", og der er ikke lang vej igen.
Hun mangler kun 3.500 kroner, inden hun har de i alt 23.500 kroner, som der skal til for at købe sig et par nye bryster i Polen.
Og lykkes det for Claudia at hente bryst-pengene ind via Facebook, har hun lovet ikke at blive bryst-grådig, for hun ønsker ikke at ligne den tidligere Paradise-gæst Susan K.
"Det skal være pænt og naturligt og passe til min lille krop. Derfor skal min A-skål kun øges til en B-skål," fortæller Claudia til Ekstra Bladet.
Venner og familie har forsøgt at tale hotelgæsten fra det, men de gode råd lader til at prelle af på den unge dame, der synes, at hendes bryster er "vigtige.