Illegale indvandrere skal også have ret til lægehjælp, selvom det ikke er akut - derfor skal der åbnes flere klinikker for udlændinge, der lever under jorden i Danmark.
Sådan lyder et nyt krav fra SF, Enhedslisten og De Radikale, som nu vil have sundhedsminister Astrid Krag til at se på muligheden for at åbne flere læge klinikker for folk, som ikke har et dansk cpr-nummer.
Som reglerne er nu, har de kun ret til lægehjælp ved akut behov og ikke til forebyggende behandling eller ved kroniske lidelser.
Men det er langt fra godt nok, mener Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix:
"Det er alvorligt når de i dag går rundt med sygdomme, som de ikke kan få tilset eller behandlet, og det betyder, at mange er unødigt syge, og hos andre bliver deres sygdomme langt mere alvorlige, end de burde være," siger hun til Newspaq.
Hun mener, at det tegner lyst i forhold til at få Socialdemokraterne med på ideen, da Købehavns overborgmester, Frank Jensen(S), har været positiv.
Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Lægeforeningen har siden august drevet en lægeklinik for illegale immigranter et hemmeligt sted i København