Tirsdag morgen blev en 40-årig mand ført ind i retssalen i Esbjerg i en opsigtsvækkende sag om en række sexovergreb over en periode på 23 år.
Jv.dk er med i retten, og netavisens reporter skriver, at den 40-årige blev fulgt ind i retssagen af tre civile betjente - og mere overraskende: at han havde "hænderne fulde af frugt".
Den 40-årige mand er tiltalt for 27 forhold, som dækker over forskellige seksuelle overgreb, trusler og vold mod i alt ti børn samt et tilfælde af besiddelse af børneporno.
Tidligere på måneden kom det frem, at politiet flere gange gennem årene har fået henvendelser om den 40-årige mand, men det er altså først nu, at han sidder i retten, hvor anklageren vil have ham dømt.
Manden har været varetægtsfængslet i cirka ti måneder.
Kilde: Jv.dk