En dansk mand blev her til morgen idømt syv års fængsel i Australien.
Den 36-årige Henrik Larsen blev anholdt for to gange at have haft sex med en 14-årig dreng på et toilet i Melbourne. Det skriver australske The Age på sin internetavis.
Han har desuden mødtes fire gange med en 14-årig pige, som han fik kontakt til gennem drengen. I den forbindelse betalte han hende for seksuelle ydelser.
Politiet fandt desuden over 2000 billeder af børneporno på mandens computer.
Manden blev anholdt, da den mindreårige pige fortalte sin sagsbehandler om ham.
I retten var afgørelsen fra dommeren klar.
"Din opførsel er udtryk for en manglende evne til indlevelse og for afsky for dine ofre," sagde dommer Pamela Jenkins og forsatte: "Du vidste, at det, du gjorde, var forkert."