Charlotte Hansen havde kun haft en sygedag på to år. På trods af at hun lider af migræne, tinnitus og slidgigt.
Men Charlotte, som er pædagog på en vuggestue i Voldparken i København, var i gang med at slide sig selv helt ned af stress. Først da ledelsen holdt et møde med hende, fordi de var alvorligt bekymrede for hendes helbred, gik det op for hende, hvor galt det stod til.
"Da jeg kom ud fra mødet, var jeg simpelthen lige ved at dejse om. Jeg kunne knap holde mig på benene. Jeg havde totalt benægtet, hvor presset jeg var, men da jeg først fik åbnet lidt op for det, så gik jeg helt ned. Jeg blev sygemeldt på stedet."
Sådan fortæller Charlotte Hansen i dag, knap et år senere, hvor hun er tilbage i arbejde igen efter to langtidssygemeldinger med stress. Når hun kigger tilbage på årene før hendes sygemelding, kan hun godt se, at den var helt gal. Men dengang mente hun, at det var vigtigere at møde op på jobbet.
"Man kender ikke sig selv, når man har stress. Alle faresignalerne var der, men jeg ignorerede dem fuldstændigt."
Charlotte fik i årene inden hendes sygemelding diverse sygdomme, som kan have været reaktioner på stress. Det var blandt andet astma, eksem, migræne og en forværret tinnitus. Men ingen af delene kunne få hende til at blive hjemme fra arbejde.
"Jeg har jo nok følt mig lidt som en martyr. Det er en arbejdsplads, som er en kæmpe mundfuld, for 70 procent af børnene er tosprogede. Mange kræver særlig omsorg, og det betyder jo, at man virkelig kommer til at føle sig uundværlig. Jeg følte ikke, at jeg kunne tillade mig at være syg," fortæller Charlotte Hansen.
Hendes sociale liv blev lukket helt ned i den periode. Udover at gå på arbejde og tage sig af sin søn, så hun kun sin mor. Og moderen fik nok en dårlig behandling, fordi hun var den eneste, der var at læsse af på, erkender Charlotte i dag.
"Jeg havde ikke overskud til andet, end at gå på arbejde. Jeg forsøgte at lave aftaler med venner, men jeg endte altid med at aflyse igen."
En risiko for pædagoger
Charlotte Hansen er ikke i tvivl om, at hendes fag indebærer en risiko for, at man ikke får meldt sig syg, når man bør. Ansvaret for børnene kan hurtigt overskygge realitets-sansen, siger hun. For børnene er der jo, og så må kollegaerne løbe hurtigere og prøve at få det til at hænge sammen.
"Vi ved, hvor meget det presser kollegaerne, hvis en bliver syg," siger Charlotte.
Hun forklarer, at de normalt ikke bruger vikarer ved sygdom, fordi det ikke er til megen hjælp, hvis der kommer en fremmed person ind, som ikke kender børnene, huset og rutinerne.
Tidligere kunne hun godt finde på at se skævt til kollegaer med mange korte sygemeldinger. Men det er helt slut, fortæller Charlotte.
"Mit forhold til arbejdsmoral har simpelthen været helt hen i vejret dengang. I virkeligheden kan man jo slet ikke ordentligt være der for børn og kollegaer, hvis man ikke selv er rask."