Et stort antal sorte kæmpede på sydstaternes side i den amerikanske borgerkrig. Forkert. Påstand hentet fra en obskur hjemmeside, men gengivet i en historiebog.
New Orleans er grundlagt af amerikanere. Forkert. Påstand hentet fra historiebog.
Og listen med tåbelige fejl i historiebøgerne "Our Virginia: Past and present" og "Our America" er næsten uendelig, men ikke desto mindre er amerikanske skoleelever blevet undervist i bøgerne, skriver Washington Post.
Nu har staten Virginia hyret hele frem professorer til at finkæmme bøgerne for fejl; det gælder vel at mærke alle bøgerne fra forlaget bag, Five Pond Press. Det var ikke sjovt for dem. Heller ikke for forlaget.
"Jeg havde svært ved at fatte omfanget af fejl - forkerte datoer og forkerte fakta overalt. Hvordan i alverden blev disse bøger godkendt?" siger en forbløffet tidligere professor, Ronald Heinemann til Washington Post.
Han mener ikke, at bøgerne overhovedet kan bruges til undervisning
USA gik ifølge bøgerne ind i Første Verdenskrig et år tidligere, end det faktisk skete. Nu har forfatteren til én af bøgerne, Joy Masoff, tilstået at have skrevet af efter forskellige internetsider.
Kilde: Jyllands-Posten