At bede chefen om fri i tide og utide. Det er ikke en situation, de fleste danskere synes er sjov.
Men det kan være nødvendigt som pårørende til et offer for en ulykke.
Er man ægtefælle, barn eller forælder til en, der har været ude for en ulykke, kan det være svært at holde fast i eget arbejde. Når man skal tage sig af hjemmet, den ramte og sine egne behov.
Offeret er ikke kun den ulykkesramte. Offeret kan i ligeså høj grad være den pårørende.
Det viser en undersøgelse af Ulykkespatientforeningen, der har spurgt 301 pårørende til ofre for ulykker. Ulykkespatientforeningen er en organisation, der støtter ofre for alvorlige ulykker og deres pårørende.
20 procent af de pårørende har svaret i undersøgelsen, at ulykken har haft negative konsekvenser for deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. 30 procent oplever mere stress i deres hverdag.
Desuden oplever de pårørende flere søvnproblemer, kroniske smerter, dårligere helbred og træthed.
Stor belastning
Undersøgelser af pårørendes behov efter ulykker er stadig nyt. Det peger Ask Elklit, som er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, på.
Der er lavet utallige studier af ofrene, fortæller han. Men først inden for de seneste fem år, har han set undersøgelser af dem, der står ved siden af.
Og det kan betyde, at de pårørende let bliver overset, fordi man har en naturlig forventning til dem.
- Der er nogle store forventninger til, at familier og par selv klarer tingene. Hospitalerne "lapper" den ulykkesramte sammen, og så klarer familierne resten. Det kan være en meget stor belastning. Og den belastning kunne man godt være mere opmærksom på, siger han.
Socialrådgiver Bente Elton i Ulykkespatientforeningen ser det som et problem, fordi de pårørende mangler flere rettigheder.
- I forhold til de medlemmer vi typisk snakker med, så handler det om, at de pårørende er usikre på deres rettigheder for at få fravær fra deres arbejde. For eksempel hvis de gerne vil med til undersøgelser eller lignende, siger Bente Elton.
Undersøgelsens deltagere er typisk ægtefæller eller kærester til ofre, som lider af blandt andet rygmarvsskader, hjerneskader og nerveskader.
Pårørende skal klare tingene selv
Ask Elklit mener, at arbejdsevnen kan nedsættes, når man skal tage sig af andre ting.
- Det er en belastning for et parforhold og for en familie. Og det påvirker de pårørendes egen arbejdsevne. Det kan være, at de selv mister job eller er uoplagte og ukoncentrerede, siger Ask Elklit.
Ældresagen har lavet en undersøgelse med pårørende til modtagere af hjemmehjælp i 2015. Den peger på, at næsten halvdelen af de adspurgte har haft svært ved at koncentrere sig på jobbet. Cirka 30 procent har sagt nej til karriere.
Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent i Ældresagen, ser også det pres, der kommer på den pårørende som et stort problem, når de skal passe deres job.
- Det kan være svært at nå alting. Kontakt med kommunen fra 9-15. Den ulykkesramte kan ikke være alene hjemme. Så er det svært at få en arbejdsdag til at hænge sammen som pårørende, siger Marie Lilja Jensen.
Ifølge Marie Lilja Jensen skal man se på en løsning, som kan give hele familien bedre vilkår. Ikke kun den der er syg eller ramt af en ulykke.
- Det er et stort problem, at der ikke er blik for, at man som pårørende har nogle behov. Det er ærgerligt, hvis der ikke er tilstrækkelig offentlig hjælp. At man er nødt til at skalere ned på sit arbejde, selvom man har et godt forhold til arbejdsmarkedet, siger Marie Lilja Jensen, seniorkonsulent i Ældresagen.