- "Vi har været i et trafikuheld", må jeg sige til hende. Hun kan ikke selv huske det.
Han mistede kontrollen over sin bil. Den gled over i modsatte vejbane. Og dér var det for sent. Den modkørende bil ramte. Han havde ingen chance for at gøre noget.
Lars Jensen kom ikke til skade den vinterdag i januar 2016, hvor bilulykken skete.
Men det gjorde hans kæreste, der sad på sædet ved siden af.
- Jeg har jo skyldfølelse. Det har jeg bare. Selvom jeg ikke har gjort det med vilje, så var det jo stadig mig, der kørte bilen, siger 51-årige Lars Jensen.
Lars Jensen skulle den dag køre sin kæreste på arbejde. Turen fra Charlottenlund til Lyngby endte dog i en bilulykke. Hans kæreste blev opereret i skulder, lunge og bækken. Han slap med et blåt øje og et trykket ribben.
Mentalt ikke-til-stede
Måske fik Lars Jensen ingen særlige fysiske skader. Men til gengæld sidder han i dag med skyldfølelse.
Både over for sin kæreste, men også over for sit arbejde hos TDC.
- Enten har man dårlig samvittighed over, at man skal bede arbejdsgiver om at få fri igen. Eller også har man dårlig samvittighed over, at man ikke kan være med, når kæresten skal til tjek, siger Lars Jensen.
En undersøgelse, som Avisen.dk søndag skriver om, har fokus på pårørende. 20 procent af de pårørende til ofre for ulykker har nemlig haft mén på deres arbejdsplads.
Det kan både være svært at bede chefen om fri, så man kan gå med til undersøgelse. Men det kan også være svært at koncentrere sig om arbejdet.
Ubehageligt at bede om fri
Og begge dele kender Lars Jensen til.
- Det er ubehageligt at skulle blive ved med at bede om fri. Selvom der ikke har været noget problem ved det. Men man føler alligevel, at man strækker den lidt for at bede om fri hele tiden, siger Lars Jensen og uddyber:
- Man har en loyalitet og pligtfølelse over for sit job, som man gerne vil leve op til.
Og så synes Lars Jensen især, det er svært, når han ringer hjem og kan høre, at hans kæreste har det skidt.
- Det har været meget svært at være mentalt til stede på arbejdet i perioder. Især når man har ringet hjem for at høre, hvordan det går. Jeg kan jo høre, at hun ikke har det særlig godt. Men skal jeg så skynde mig hjem eller blive på arbejdet? Det kan være svært, når man gerne vil være pligtopfyldende, fortæller han.
Lars Jensen er blevet opsagt på sit arbejde hos TDC. Ifølge ham selv har det ikke noget med ulykken at gøre.
Dårlig samvittighed
Den dårlige samvittighed plager Lars Jensen på flere områder. Ikke kun over for arbejdsgiveren. Han og kæresten plejede at være meget sociale, gå ture i dyrehaven, ned til stranden eller i biografen. Det kan de ikke mere.
- Jeg kan jo i gåseøjne gøre, hvad jeg vil. Men jeg kan jo ikke bare lade hende blive herhjemme. Selvom jeg føler, det er okay, at jeg tager til de her ting. Så har jeg bare stadig dårlig samvittighed.
Og så synes Lars Jensen, det sværeste er at se, at hun har det dårligt, men at de alligevel må vente så længe på at få tid til speciallæger og hospitaler.
- Man ønsker, man kunne gøre noget mere. Der går ufattelig meget spildtid, for der er så meget ventetid. Det er det triste i det.
Lars Jensen er sigtet for ulykken. Sagen er endnu ikke afsluttet, så den har han stadig hængende over hovedet, fortæller han. Umiddelbart står han til at få en bøde på et endnu ukendt beløb.
Hans kæreste er i dag stadig sygemeldt og afventer en ny operation. Hun risikerer varige mén efter ulykken på grund af brud i bækken, skulder og fod.