Nordjyllands Politi har afspærret dele af Aalborg midtby, fordi et nyt parkeringshus er i overhængende fare for at styrte sammen.
Blandt andet har politiet været nødt til at evakuere kommunens socialforvaltning, fortæller vagtleder Henrik Bech til Nyhedsbureauet Newspaq.
Det nybyggede parkeringshus ligger ved Badehusvej og Kastetvej - tæt på de gamle spritfabrikker og havnen.
I parkeringshuset, der ejes af C.W. Obel A/S, har flere elementer i bygningen på fire etager har forskubbet sig.
Nordjyllands Politi har sendt beredskabschefen til vestbyen.
"Byggesagkyndige er i gang med at undersøge, hvor alvorligt, det er," siger Henrik Bech.
Han vurderer, at afspærringen af midtbyen formentlig kan ophæves kl. 14.00