Lidt efter kl. 11 mandag formiddag har topchefen i OW Bunker, Jim Pedersen, taget ordet over for hele medarbejderstaben i det konkursramte OW Bunkers hovedkvarter i Nørresundby.
For første gang siden kollapset taler han lige nu til de mange, der har mistet deres job. Det skriver netmediet Shipping Watch.
Efter den spektakulære konkurs har Jim Pedersen været helt tavs, men står lige nu overfor medarbejderne i det forliste selskabs lokaler i Nørresundby.
I alt har omkring 600 medarbejdede mistet jobbet, heraf de mere end 300 på selskabets hovedsæde i Nørresundby.
Ifølge Shipping Watch vil topchefen utvivlsomt fortælle om sagen, der har kostet en af Danmarks største virksomheder, målt på omsætning, livet.
Netop topchefens rolle i skandalen er selvsagt central. OW Bunker var en af verdens tre største bunkervirksomheder. Den er nu historie.
Shipping Watch kunne søndag beskrive, hvordan Jim Pedersen personligt havde overtalt den tidligere kreditchef Kenneth Rasmussen til at vende tilbage til OW Bunker i oktober, fordi mere og mere tydede på, at der var noget helt galt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.