Luk vinduer i huse og biler og hold øje med oversvømmede kældre.
I aftentimerne forventes der at falde op til 40 millimeter regn. Det kommer især til at falde på Sjælland og Lolland-Falster.
"Normalt får vi omkring 67 millimeter i august. Så det svarer til en halv måneds regn," siger siger Danny Høgsholt fra TV2 Vejrcenter.
"Regnvejr, der kommer sydfra, er traditionelt meget våde. Vi regner med, at der indtil midnat kan falde 30 til 40 millimeter. Det er dog ikke alle steder, der får så meget regn" beroliger han.
Danny Høgsholt opfordrer husejere og bilister til være ekstra opmærksomme.
"Det kan give problemer med oversvømmede kældre eller viadukter," siger meterologen.
Regn defineres som 'kraftig regn' når der "falder op til 24 millimeter over seks timer på et større område."