Årets amerikanske Grammy-uddeling vil blive en ren stjerneparade. Christina Aguilera, Mary J. Blige, Ludacris og Justin Timberlake er lige blevet tilføjet det i forvejen stjerne-spækkede program af optrædende. Det skriver Billboard.com.
I forvejen er Beyonce, Dixie Chicks, Gnarls Barkley og Red Hot Chili Peppers på programmet, så dermed bliver dette års Grammy-show en overlegen opvisning i alt det bedste amerikansk pop-musik har at byde på i øjeblikket. Der er igen i år indkaldt en stjernerække af folk til at læse kategorier op, præsentere de optrædende og fortælle mere eller mindre sjove vitser i mellem indslagene. Her har blandt andet Black Eyed Peas, Nelly Furtado, Samuel L. Jackson, Rihanna og Pink meldt sig klar.
Mary J. Blige har fået otte Grammy-nomineringer, mens Red Hot Chili Peppers har seks. Dixie Chicks, Danger Mouse fra Gnarls Barkley, Prince og James Blunt er hver blevet nomineret fem gange.
Det 49. Grammy show vil finde sted den 11. februar og Los Angeles.