Med et fast greb i hendes overarm river en 30-40-årig mand søndag aften en 16-årig pige til sig.
Han holder hende fast og begynder nu iført arbejdshandsker, der er nupret og fyldt med små gummidutter, at rage på hendes bryster og balder.
Den skrækslagne piger slider sig fri og løber væk, mens manden flygter i sin bil.
"Hun kan kun huske, at han kører i en stor, hvid kassevogn, der har et eller andet på fronten," fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.
Overfaldet skete på Undalsvej i Frederiksværk klokken 21:08. Gerningsmanden beskrives som en dansker på 30-40 år. Han var iført en stor bluse, sort hue og de gumminuprede arbejdshandsker kaldet dothandsker.
"Det er ret alvorligt det her; man kunne frygte, at han er lokalkendt, og at flere andre piger måske også er blevet antastet, uden de har meldt det," siger Søren Bjørnestad.
Politiet hører naturligvis gerne fra alle, der set noget i nærheden af gerningsstedet søndag aften. Ring på 49 27 14 48